Streetfood lige bag ved diget
Johanne og George med en stang makreller, der er røget i røgeovn i deres nye udekøkken. Foto: lr
lr
Den gamle Digegaard i Hummingen har fået udekøkken, hvor gæsterne kan nyde ferske eller røgede lækkerier fanget i de lokale farvande.
Det hele begyndte med, at George blev smidt ud af køkkenet. For Johanne ville ikke have al den uorden, når hendes mand kom hjem fra fisketur med fisk, der skulle renses og gøres klar.
Så George tog sine fisk med over i et lille køkken i den fjerne del af Den gamle Digegaards p-plads. Og her begyndte drømmene af vokse, mens de friskfangede fisk fik fjernet skind og gæller. Johanne var med på ideen om at udvide restauranten bag ved diget med en lidt mere uformel udendørsafdeling, hvor folk kunne kigge forbi i afslappet tøj og nyde en røget fisk og et glas godt øl.
I år har drømmen taget fysisk form. I en kølig butik med køledisk ligger både ferske og røgede fisk og skaldyr - alle landet i Langø eller i Kragenæs. Her er rejer, torsk, ål, stenbider, sild, hornfisk, makrel - røgede eller ferske og alt efter sæson.
- Man kan både købe fisk med hjem eller nyde dem på stedet i vores lille udekøkken, fortæller Johanne, som stolt viser det hyggelige "streetfood"-hjørne frem med maritime malerier på de havblå trævægge.
Mange gæster har allerede opdaget, at der er kommet streetfood bag diget - ikke mindst cykelturisterne nyder at tage en afslappet pause med en enkel og uformel fiskeanretning, inden de cykler videre. Også strandgæster nyder den hyggelige stemning ved siden af røgeovnene.
Grill-succes
På den anden side af Digegaarden er terrassen blevet udvidet med i omegnen af 20 m2. Det har været nødvendigt, for det begyndte at knibe med at have plads til alle de gæster, som nyder at deltage i de grillaftener, der sommeren igennem er et veritabelt trækplaster på Den gamle Digegaard.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie