Superkids kommer igen til Nakskov
I 2017 blev Flying Superkids modtaget som rockstjerner i Nakskov. Nu kommer de igen på besøg og giver forestilling 17. november. Foto: pr
pr
Flying Superkids indtager Nakskov Idrætscenter med hæsblæsende underholdning, masser af nye numre og et kæmpe lysshow til november. Arrangørerne forventer fart på billetsalget.
Nakskov tog så godt mod Flying Superkids i 2017, at superbørnene næsten ikke har kunnet vente med at komme tilbage.
De optræder derfor i Nakskov Idrætscenter 17. november som en del af deres efterårsturné. Flying Superkids medbringer et væld af showteknik og et kæmpe lysshow, omdanner hallen til en fuld udrustet "showarena", og derefter går det løs med superbørnenes verdensberømte blanding af gymnastik, akrobatik, spring, dans, masser af højt humør og fed musik.
- Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage til Nakskov. Vi var der sidst i 2017, og der var der jo nærmest landskampstemning, så det ser jeg og superbørnene frem til at opleve igen. Sidste gang var vi så heldige, at billetterne var udsolgt længe før forestillingen, og det er selvfølgelig på grund af den store efterspørgsel, at vi har valgt at komme igen, fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.
"Superbørnene" lægger hvert år stor vægt på fornyelse af forestillingen. Over vinteren og foråret har de for fuld gas trænet og udviklet på en masse nye numre til forestillingen, som nu er klar til at blive vist frem for publikum over hele landet.
Flying Superkids har premiere på deres efterårsturné i Varde 12. oktober og når i løbet af deres turné i oktober og november at besøge 16 byer.
Billetsalget til forestillingen er allerede gået i gang på www.flyingsuperkids.com
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie