Tøjeksperten flytter fra Vestergade til torvet
Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på bygningen, der ligger lige ved siden af Vinhuset. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Med udsigt til nedrivning af bygningen ud til Vestergade ved Granfeldts Gård har Tøjeksperten nu besluttet at satse på en stor og helt nyrenoveret butik på Torvet i Maribo.
MARIBO Rygterne har svirret længe, men nu er det ganske vist: Tøjeksperten flytter til torvet i Maribo og kommer til at ligge lige mellem Vinhuset og Guldsmedens Værsted.
Og medejer af butikkerne Jørgen Keis Hansen glæde sig rigtigt meget til at flytte:
- Det er en perfekt placering midt i byen, og selv om huslejen er noget højere end hidtil, så regner vi med, at vi kommer til at omsætte mere også. De kommende naboer har i hvert tilfælde fortalt, at markederne i byen virkelig trækker folk til, siger han og oplyser, at han regner med, at den forhøjede husleje kan hentes hjem, hvis der omsættes blot 20 procent mere.
- Og det burde bestemt være muligt med beliggenheden og en bedre indrettet butik, siger han og fortæller, at den nye butik bliver i samme størrelse som den gamle - men uden de generende trappetrin, der var i Vestergade, så det bliver lettere at bevæge sig rundt også.
Lige nu er håndværkerne i fuld gang, men Jørgen Keis Hansen regner alligevel med, at det kommer til at tage noget tid, inden der kan åbnes.
- Vi satser på engang i februar. Det vil vi afklare i de kommende uger, siger han.
En stor fordel for forretningen er i øvrigt, at Jørgen Keis Hansen i en periode vil have begge adresser til rådighed i Maribo. Og beholdes kontrakten i Vestergade, kan det være, at den fortsat skal bruges til handel med tøj - måske noget med lagersalg i Vestergade.
Hvornår butikken i Vestergade rives ned, ved Jørgen Keis Hansen ikke.
Jeg har ikke fået nogen dato, men butikkerne i Vestergade er sidste trin i byggeplanerne ved Granfeldts gård, så der kan gå noget tid endnu.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie