Det lyder som et godt navn til et sted for børn og unge, hvis liv er gået i skuddermudder.
På Østerbyvej i Radsted, så giver det næsten sig selv.
De fleste kender stedet som Børnegården fra de mere end 25 år, der var daginstitution for områdets børn, men nu er den næsten ikke til at kende.
Der er bygget om, der dufter af nyt overalt, haven er trimmet, og efter to-tre måneders travlhed er fire pædagoger klar til at åbne stedet som døgninstitution med plads til seks børn og unge af begge køn.
- Vi har lavet en fond med vedtægter og bestyrelse. Vi er netop blevet godkendt af Guldborgsund Kommune, og nu er vi klar, siger 35-årige Leon Kragh fra Våbensted, som er chef for sine ældre pædagogkammerater, 44-årige souschef Dorte Madsen, 42-årige Henrik Lund og den 50-årige lærer Carl Johansen, .som alle er fra Nysted-området.
Børnene og de unge, som jo skal have det så svært, at en kommune vil betale deres ophold på Østerly, kan være både drenge og piger mellem 8 og 18 med mulighed for at blive i Radsted til de fylder 23.
Målet er, at de skal kunne klare sig i samfundet, når de bliver voksne.
- Og vi siger nej til aktive misbrugere og børn og unge, der har begået personfarlig kriminalitet, siger Leon Kragh.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie