En omfattende undersøgelse i de 27 EU-lande viser, at kun 31 pct. af danske forældre frygter, at deres børn udsættes for seksuelle krænkelser på internettet. Dermed indtager danskerne førstepladsen sammen med svenske forældre.
I den anden ende af listen ligger lande som Frankrig og Portugal, hvor henholdsvis 90 og 89 pct. af forældrene frygter, at deres børn krænkes, skriver Berlingske Tidende.
Ifølge forsker på IT-Universitetet i København Gitte Stald hænger danske forældres tillid sammen med den store udbredelse af internetforbindelser, mens ph.d.-stipendiat Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet mener, at der er sket et skred i forældrenes syn på internettet de seneste fem år.
- Fra overvejende at spekulere over hvordan man kan holde børnene væk fra nettet, er forældrene meget mere interesserede i selv at komme på Facebook, siger hun.
Men en ny undersøgelse viser, at danske forældre bør være mere agtpågivende.
En endnu ikke færdiggjort ph.d.-afhandling, som Malene Charlotte Larsen har lavet i samarbejde med Medierådet, viser, at godt hver tredje danske barn og unge har haft ubehagelige oplevelser på internettet og bl.a. har følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede.
Undersøgelsen bygger på svar fra 2.400 12-18-årige. Ifølge psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet, er der i høj grad behov for, at voksne følger med i, hvad børn foretager sig på nettet.
- Vi oplever, at der stadig er mange børn, som bliver narret af voksne mennesker, der kontakter dem og lader som om, at de er jævnaldrene. Derfor er det også vigtigt, at forældre snakker med deres børn om deres oplevelser på internettet, siger Kuno Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie