Flemming Krøll har aldrig oplevet noget lignende - at skulle dyste om at blive årets revykunstner og årets Dirch med en af sine egne. Men det er faktisk tilfældet i år, når Revyernes Revy spiller i Cirkusrevyen næste søndag 23. august.
I alt er Nykøbing F. Revyen nomineret i fire kategorier, hvilket aldrig tidligere er overgået Nykøbing F. Revyen. Og Flemming Krøll og Jeanne Boel altså i samme kategori, og da der derudover kun er nomineret en yderligere revyskuespiller - Rasmus Krogsgaard fra Sønderborgrevyen, så er der 66 procents chance for at titlen i år går til en kunstner fra Nykøbing F. Revyen.
- Vi er allerede begyndt at slås, siger Flemming Krøll grinende om sin medspiller Jeanne Boel:
- Nej, bare rolig, vi får jo faktisk afløb for vores aggressioner hver aften i vores dansk top-nummer, siger han med henvisning til nummeret om det rutinerede syngende dansk top-ægtepar, som ikke kan døje hinanden udenfor scenelivet.
Flemming Krøll tror dog ikke, at det er på grund af det nummer, at han og Jeanne Boel er blevet nomineret.
- Nej, jeg tror, det er Jeannes samba-nummer og min Henning-figur, man er faldet for, siger Flemming Krøll. Ingen af de to har i øvrigt nogensinde før været årets revykunstner.
Nykøbing F. Revyen dyster om at blive årets revy. Her er modstanderne Bornholmer-revyen og Cirkusrevyen. Endelig er Carl-Erik Sørensen nomineret som årets revyforfatter for sine tekster til Nykøbing F. Revyen, ligesom Morten Wedendahl er nomineret som årets revykomponist.
Katja Drejer
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie