Mange skal ikke have et pyntet juletræ

I en spørgeundersøgelse på Folketidende.dk med knap 200 deltagere, sætter de 29 procent kryds ud for svaret, at de ikke skal have juletræ.

10 procent har et plastik juletræ. De sidste godt 60 procent holder traditionen om et levende træ i stuen pyntet til højtiden.

Oprindeligt var det en rødgran, som blev sat ind i stuen. Det er nu langt imellem de stikkende rødgraner, hovedparten vælger den blødere og mere fyldige normansgran.

Men trenden er ved at vende, siger juletræsdyrker Gerner Olsen fra Stubberup uden for Nykøbing.
- For nogen er det tradition at det skal være rødgran. - Der er dog ved at komme en trend, som hælder til det gammelkendte rødgrantræ. - Den hænger formodentligt lidt sammen med, at det er mere klimavenligt dyrkningsmæssigt. – En rødgran dufter også meget mere end et normanstræ. Til gengæld drysser en rødgran hurtigere.
 
Specielt de sidste dage op mod jul er det rødgran, som efterspørges, siger Gerner Olsen. Ifølge den lokale juletræsdyrker er rødgranen indbegrebet af juletræ. – Selv Dronningens juletræ er en rødgran, siger juletræsdyrkeren. Gerner Olsen. Han har de senere år sået flere rødgraner for at efterkomme den stigende efterspørgsel.

 

Foto: WORKBOOK STOCK/Workbook Stock

I en spørgeundersøgelse på Folketidende.dk med knap 200 deltagere, sætter de 29 procent kryds ud for svaret, at de ikke skal have juletræ.

Offentliggjort Sidst opdateret