Natholdet optager i Maribo
Der er mulighed for at kigge med bag kulissen på et tv-program, når tv-succesen “Natholdet” fra TV2 mandag den 15. oktober besøger NørregadeTeatret. Det sker i forbindelse med en landsturné, som holdet bag tv-programmet har valgt at starte i Maribo.
“Natholdet” er aften-satire-underholdning og har kørt i fire sæsoner siden 2010. Konceptet går ud på, at værten Anders Breinholt sammen med en gæstevært, en kendis, causerer og ironiserer over sjove klip fra TV2’s forskellige kanaler og regionalstationer.
Programmet vandt i 2011 prisen for “Årets originale danske tv-program” ved Zulu Awards og er især blevet kult blandt yngre seere. Ikke mindst på grund af de kitschede faste indslag og den eftertragtede natholdskop, som sættes på spil ved diverse konkurrencer.
Alle billetter til besøget af “Natholdet” blev hurtigt revet væk, så har man ikke allerede købt, må man nøjes med at følge løjerne på tv.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie