Går du en tur forbi Hylddalen 19. juni, når skumringen så småt har indfundet sig, vil du næsten uden tvivl kunne høre tusindvis af feststemte maribonitter skråle "din lejlighed er lidt brændt ned, og dit Fiat er solgt til skrot".
Linjen stammer, som de fleste radiolyttere noj ved, fra Sys Bjerres storhit "Malene", der var en sand landeplage i 2008. Nu kommer den lille rødhårede sangerinde til Maribo, hvor hun er hyret som erstatning for 80'er tøserne i One Two.
Der var ellers lagt op til en aften i nostalgiens tegn, med henholdsvis Sko/Torp og Dr. Hook, som de to andre navne. Men med afbuddet fra One Two, der tager en pause fra landevejen i år, er der nu musik fra noget nær alle årtier siden 1960'erne.
Sys Bjerre indledte faktisk sin turné rundt i Danmark med en koncert på Lolland. Det skete sidste år i Nakskov, hvor hun for første gang prøvede at være aftenens hovednavn.
Skulle der være koncertgængere, der har købt billet til Maribo Rock alene for at høre One Two, er der mulighed for at få pengene tilbage ved at henvende sig i No. 17 enten i Maribo eller Sakskøbing.
Med Sys Bjerre, og sange som både "Malene" og "Kegle" kan man dog roligt holde fast i adgangstegnene og samtidig få en herlig musikalsk oplevelse, leveret af den rødhårede spradebasse.
Palle Nevad Frandsen
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie