Det er foreløbig slut med at brænde haveaffald af hjemme i haven og med at bruge sin gasbrænder til at brænde ukrudt væk.
Beredskabsmyndighederne i Guldborgsund og Lolland Kommuner besluttede onsdag eftermiddag at indføre afbrændingsforbud på hele Lolland-Falster gældende fra torsdag morgen klokken 08.00.
Det sker med hjemmel i "Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm ,kvas, haveaffald, og bål m.v."
Afbrændingsforbudet gælder alle former for afbrænding incl. brug af ukrudts-brændere. Have-grill kan med forsigtighed fortsat anvendes.
Større brand i plantage
Beslutningen kommer efter, at der tidligere på dagen udbrød en større brand i et plantageområde tæt ved Rødbyfjord Mindepark på Lolland.
Brandchef i Lolland Brandvæsen, Finn Antonisen, afviser dog, at det alene var dagens brand, som udløste forbuddet.
- Vi har jo gået og kigget lidt på naturen rundt om os. Og med den nuværende vejrudsigt, hvor vi i hvert fald i de første fire-fem dage ikke kan se noget regn, og på baggrund af branden i dag, har vi besluttet at indføre afbrændingsforbud i både Guldborgsund og Lolland Kommune, siger Finn Antonisen til Radio Sydhavsøerne.
Forbuddet gælder indtil videre.
Beredskabsstyrelsen åbner i øvrigt i dag onsdag en hjemmeside med gode råd til at undgå brand. Her kan du blandt andet læse mere om afbrændingsforbud, grill og bål. Hjemmesiden ligger som en temaside på Beredskabsstyrelsens hjemmeside og har titlen "Brandfare i Danmark"
Jakob Poulsen og Margit Olsen
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie