KV25
Champagnepropperne blev skudt af sted flere steder på valgnatten. Men to uger efter valget mangler mange kommuner stadig at konstituere sig officielt. Her fejrer Enhedslistens Birthe Lauridsen og Marie Louise Villadsen en fordobling af mandaterne på valgnatten. Foto: Nicklas Linnemann
I Lolland - og 32 andre kommuner - er valget langt fra overstået
Først torsdag 11. december udpeges en borgmester officielt i Lolland Kommune.
Måske troede du, at kommunalvalget for længst var overstået, men du må tro om igen.
I hele 33 ud af 98 kommuner mangler man nemlig at konstituere sig, og Lolland Kommune er den ene. Her sker den formelle konstituering først på torsdag 11. december.
Dermed er valget af borgmester og formandskaber for de næste fire år ikke officielt vedtaget. Selvom den udpegede borgmester visse steder kan sove med en form for ro i maven, så er det ikke tilfældet alle steder. I Slagelse er Knud Vincents (V) for eksempel sprunget fra en aftale og meddeler nu, at han alligevel fortsætter som borgmester.
Det skriver DR.
Ifølge oversigten konstituerer kommunerne sig på følgende datoer:
-
Fredag den 5. december: Slagelse og København
-
Mandag den 8. december: Helsingør, Haderslev, Odder, Læsø og Sorø
-
Tirsdag den 9. december: Næstved, Odsherred, Fredericia, Sønderborg, Varde, Herning, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Syddjurs og Morsø
-
Onsdag den 10. december: Fredensborg, Gladsaxe, Hillerød, Holbæk, Odense, Favrskov, Norddjurs, Samsø og Viborg
-
Torsdag den 11. december: Bornholm, Brøndby, Lemvig, Randers og Mariagerfjord – og altså Lolland, der denne dag får sat kursen for de næste fire år
-
Mandag den 15. december: Halsnæs
Mandag den 15. december er samtidig sidste frist for, at kommunerne kan nå at konstituere sig formelt.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol