Beredskab opgiver at pumpe
Foto: Regnvand og kloakvand står højt i store dele af Gedesby Strand. Foto: Ingrid Riis
Regnvand og kloakvand står højt i store dele af Gedesby Strand. Foto: Ingrid Riis
Miljøvagt og beredskab vurderede lørdag aften, at regn - og kloakvand ikke kan pumpes effektivt væk fra Gedesby Strand.
Kloak- og regnvand står stadig op til en halv meters højde på sommerhusgrunde og veje i Gedesby Strand, Bøtø og Marielyst, men Guldborgsund Kommunes Miljøvagt og Guldborgsund Beredskab opgav lørdag aften at hjælpe til med at pumpe vandet væk fra sydkanalen, der skal afvande området, og grundene.
- Vi var klar til at pumpe, men Miljøvagtens vurdering er, at vores pumpekapacitet ikke er effektiv nok, fortæller beredskabsinspektør Bo Andersen.
- Vi kan jo heller ikke pumpe vandet tilbage i kloakken, så bliver det bare naboens problem, tilføjer han.
Til gengæld har Bøtø Nor Landvindingslaug nu fået klippet så meget bundgræs og oprenset i sydkanalen, at alle pumper kører igen på pumpestationen. Fredag og lørdag forsinkede græsset vandet i at nå frem til pumperne.
- Vi satte en ekstra pumpe ind lørdag aften, så vi flytter 3400 liter i sekundet nu. Men der går nok et døgn eller mere, inden vandstanden er normal i området igen, vurderer formand for Bøtø Nor Landvindingslaug Torben Friis Hansen.
Se billeder fra oversvømmelser i Gedesby KLIK HER
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie