Lokal DMI-prognose: Sol og næsten 30 grader
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Der er udsigt til masser af sol og sommervejr de kommende dage på Sydhavsøerne, hvis man skal tro DMI. Torsdag kan vi komme tæt på 30 grader.
Sommeren er ikke slut endnu - hverken når man kigger på kalenderen eller op mod himlen.
Og hvad angår den sidste del, så har vi taget hul på en uge, der i hvert fald de første dage ser ud til at blive med masser af sol og stigende temperaturer både på Lolland og Falster.
Ifølge DMI's prognoser kan vi både mandag og tirsdag se frem til masser af sol og dagtemperaturer, der når op på 22-23 grader - varmest tirsdag.
Det fortsætter onsdag, hvor der bliver skruet et lille hak op for varmen, så vi kan forvente op til 24-25 grader - varmest på Lolland.
Torsdag bliver det for alvor varmt, hvis man skal tro prognoserne. Her kan vi få helt op til 28 grader i eftermiddagstimerne, men samtidig kommer der flere skyer, så vi skal ikke forvente at se ligeså meget til solen på torsdag.
Fredag bliver der så skruet lidt ned igen. Her ventes dagtemperaturerne ikke at nå meget højere end 20-21 grader, og natten til fredag kan der også falde lidt regn.
Men bortset fra det ser de kommende dage indtil videre ud til at blive uden nedbør ifølge DMI.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie