Meteorolog: Kraftigt snevejr i vente

Borgerne på Lolland-Falster kan vente sig noget af en snestorm idag, tirsdag. Sådan lyder det fra meteorolog Peter Holst fra Vejrtjenesten Conwx.

 - I løbet af eftermiddagstimerne får vi ganske kraftigt snevejr. Umiddelbart topper det i løbet af eftermiddagstimerne, men efterhånden som lavtrykket bevæger sig længere østpå, og vinden drejer i nordvest, kan der komme nogle snebyger i løbet af nattetimerne, som kan genere morgentrafikken i morgen tidlig, lyder det fra meteorologen.
 
Peter Holst fortæller samtidig, at snekaoset formentligt er overstået i løbet af onsdagen.
- De sidste byger falder i løbet af i morgentimerne, og dermed tror jeg også, at de fleste af problemerne vil være overstået. Men der er også løbet af onsdagen risiko for snefygning, hvilket vil skabe problemer i de åbne områder, hvor sneen har mulighed for at fyge uhindret, siger han.

Hold dig opdateret om den lokale vejrsituation på vores vejrsite www.sydhavsvejr.dk

De seneste dages snekaos er langt fra et overstået kapitel. Der er nemlig mere snestorm på vej, advarer meteorolog.

Offentliggjort Sidst opdateret