Officielt falder sneen allerede i aften - på landets barer og værtshuse i hvert fald, når julebryggen i aften klokken 20.59 bliver frigivet.
Men udenfor har det kolde vintervejr heller ikke lange udsigter.
Ifølge Ritzau er der nemlig store chancer for at vi får den første rigtige sne, inden måneden er omme. Det er data fra vejrtjenesten ConWx, der peger den vej, og hos TV2 Vejrcenter ser man samme tendens.
Anders Brandt fra TV2 Vejrcenter peger på, at når man skal forudse vintervejrets indtog, så er det en fordel at se, hvad der foregår lidt længere nordpå:
- Det er interessant at se, hvad der sker på Grønland. Her er der en klar tendens til, at det allerede omkring den 14. november bliver betydeligt varmere - og når det sker, så ved vi godt, hvordan det plejer at gå herhjemme i Danmark. Det er nemlig således, at når det er varmt på Grønland, så er det ofte koldt i Danmark - og omvendt. Så med vores egne data og ConWx's data er der ifølge prognosen stor sandsynlighed for, at vinteren rammer Danmark sidst i november måned, siger han til Ritzau.
Ritzau oplyser, at det er helt normalt, at vintervejret for alvor hiver fat i Danmark, inden vi når december - og i de seneste seks vintre har vi altid haft den første sne til at falde inden kalenderen viste 21. november.
Sidste år fik dalede de første snefnug allerede den 21. oktober, og den 23. november ramte vinteren landet med snestormslignede tilstande. Først over en måned senere omkring nytår slap vinteren igen sit greb.
Om det bliver helt så slemt i år, er endnu ikke til at spå om, men næsten sikkert er det dog, at Danmark bliver ramt af den første sne, inden november er omme.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie