Lolland er på det nærmeste ved at drukne i vand. Ifølge Bent Hansen fra Lolland Kommune er der stort set ikke nogen områder i kommunen, hvor det ikke ser slemt ud i øjeblikket efter den senestre tids megen regn med deraf følgende oversvømmelser.
I første omgang handler det for kommunen om at få fjernet al den bevoksning i vandløbene, som gør det svært for vandet at løbe væk. Men opgaven er ikke helt nem, for det kræver specielle maskiner, der kører på bælter, at få gravet vandløbene fri. Det fortæller Bent Hansen fra Lolland Kommune.
- Vi prøver efter bedste evne at prioritere opgaverne med de maskiner, vi har til rådighed i øjeblikket, og prøver at få renset de vandløb, hvor vi mener, at der ligger størst værdier i områderne bagved.
- Det er der selvfølgelig nogen, der er utilfredse med, men det er sådan det er. Vi var ellers ved at have nogenlunde styr på det i går, men så kom der jo en masse regn igen i aftes. Det er lige så frustrerende for os, som det er for dem, der har problemerne, for vi kan ikke hjælpe alle dem, vi gerne vil, siger Bent Hansen.
Da folketidende.dk talte med ham i morges var man i gang med at grave vandløb fri omkring Søllested og Dannemare. Derefter ventes turen at gå til området omkring Sørup, Nørreballe, Stokkemarke og rensninganlægget ved Fuglse.
Så der er ikke nogen områder, hvor det ikke ser slemt ud?
- Nej. Det er overalt i vores kommune simpelthen. Der er nogle steder, hvor vi har været ude og hjælpe lidt, og så har vi ikke hørt mere fra dem. Men vi har problemer i Utterslev, Nørreballe, Sørup, Dannemare, Hummingen, Kramnitze, Errindlev, Fuglse, og Bremervold, forklarer Bent Hansen.
Dertil kommer, at mange marker står under vand og gør høsten vanskelig og usikker for mange landmænd. Mange veje er også ramt af oversvømmelser i større eller mindre omfang, men det er i øjeblikket sekundært for kommunen, fortæller Bent Hansen.
I første omgang gælder det om at få renset vandløbene og få gravet nogle render, så vandet kan løbe væk og man for alvor kan komme igang med at pumpe der, hvor huse og andre større værdier for alvor er truet.
Hvor lang tid der går, før situationen bliver nogenlunde normal igen, er det endnu for tidligt at sige noget om.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie