10 måneder for salg af amfetamin
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 43-årig mand skal i fængsel for opbevaring af næsten et halvt kilo amfetamin samt en del stikvåben.
10 måneders ubetinget fængsel var resultatet af en tilståelsessag tirsdag. Det kan den 43-årige Henrik Thomsen Madsen se frem til efter at have været frihedsberøvet siden 28. august i år.
Tirsdag erkendte han ved Retten i Nykøbing at have opbevaret i omegnen af 476,8 gram amfetamin, hvoraf halvdelen skulle være med henblik på videresalg.
Ifølge ham selv skulle han, der er førtidspensionist og døjer med ryggener, have indkøbt en del af narkotikummet for at lindre sine smerter. Udover dommen for narkobesiddelse blev han også dømt for at opbevare indtil flere forskellige skarpe patroner i sit hjem uden politiets tilladelse.
Flere farlige våben
Det samme var tilfældet med en række knive herunder springknive, såkaldte Gurkaknive (krumbøjede), butterflyknive, en sabel, en baronet og et knojern.
Endelig fik den 43-årige en tillægsbøde på 2.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekortet for at have ført en lille knallert med en promille på over en. En hændelse, der skulle være foregået 25. august på Højbygårdvej. en dag før anholdelsen. Våben og patroner blev desuden konfiskeret af politiet.
Dommer Karsten Tougaard Kristensen oplyser, at Henrik Thomsen Madsen i øvrigt valgte at tage imod dommen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie