116 betjente er bestilt af borgere via ny ordning på nettet
Der er afgivet 116 bestillinger på betjente, efter at Rigspolitiet lancerede muligheden via hjemmesiden politi.dk i midten af december. Det er især færdselskontroller, der efterspørges, oplyser Rigspolitiet. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Scanpix/Nils Meilvang/arkiv
Rigspolitichef ser ny landsdækkende ordning, hvor borgere kan bestille en betjent, som vejen til øget tryghed.
Politiet har modtaget 116 bestillinger på betjente, efter at ordningen, hvor man via nettet kan rekvirere en betjent, blev gjort landsdækkende for en måned siden.
Det oplyser Rigspolitiet.
- Vi ser "Bestil en betjent" som en investering i borgernes tryghed, fordi vi skaber en platform, der giver endnu bedre muligheder for at kontakte politiet direkte med et ønske eller en konkret bekymring, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
- Jeg tror på, at den nye kontaktflade mellem os og borgerne vil skabe mere tryghed i lokalområderne og øget sikkerhed på vejene, siger han.
Det er blandt andet færdselskontroller og forebyggende indsatser, som borgerne kan bestille via politiets hjemmeside politi.dk.
Enkelte politikredse har haft deres egne tilsvarende ordninger, blandt andre Nordjyllands Politi.
I oktober 2018 lancerede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udspillet "Nærhed og Tryghed", og her blev ordningen gjort landsdækkende.
Muligheden for at bestille en betjent trådte i kraft 13. december i forbindelse med en relancering af politiets hjemmeside politi.dk.
Tenna Wilbert er leder af forebyggelsescentret under Rigspolitiet.
Hun forventer, at endnu flere borgere vil gøre brug af ordningen, når flere bliver bekendt med muligheden.
- Vi kan se, at interessen har været stor de steder, hvor ordningen har kørt i lokale modeller. Det forventer vi også at se på nationalt niveau, siger hun.
Hver enkelt bestilling bliver gennemgået i den pågældende politikreds. På den baggrund giver politiet borgeren en tilbagemelding om, hvorvidt man kan imødekomme bestillingen eller ej.
- Det vil være en politifaglig vurdering i hver enkelt kreds, om man kan imødekomme den enkelte henvendelse.
- Men udgangspunktet er, at vi rigtig gerne vil imødekomme folk og komme i dialog, siger Tenna Wilbert.
Når borgeren har indsendt bestillingen, kan man forvente svar på, om anmodningen kan imødekommes eller ej, i løbet af to uger.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie