Københavns Byret idømmer bombemanden Lors Doukaev fængsel i 12 år for forsøg på at sende en terrorbombe til Jyllands-Posten.
Den 25-årige bokser med tjetjensk baggrund afslørede sig selv 10. september sidste år.
På Hotel Jørgensen nær Nørreport i København kom han selv til skade, da sprængstof eksploderede mellem hænderne på ham.
Han rodede med sprængstoffet TATP, som er kendt for at være meget ustabilt.
Den 25-årige har under retssagen afvist, at han ville begå terror.
Men retten fandt ham skyldig mandag, og tirsdag kom så straffens længde.
Ifølge anklagemyndigheden planlagde han at sende en brevbombe til Jyllands-Posten.
Under opholdet i København lånte han en japansk turists computer og var inde på Jyllands-Postens hjemmeside.
Motivet skulle være vrede over avisens tegninger af profeten Muhammed.
- Vi er meget tilfredse med straffen. Det er en velbegrundet dom, siger vicestatsadvokat Anders Risager.
Han fik netop de 12 år i straf, som han havde bedt om.
Tre nævninge stemte for at idømme Lors Doukaev fængsel i 14 år.
Forinden havde de hørt forsvareren, Niels Anker Rasmussen, argumentere for, at straffen højst skulle være fængsel i ni år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned