13 adresser blev evakueret - nu er brand slukket
En brand i en fabriksbygning ved Randers er slukket. Evakuerede beboere kan vende retur, skriver politi.
En brand i Langkastrup ved Randers er slukket.
Det oplyser Beredskab & Sikkerhed på det sociale medie Twitter tidligt lørdag aften.
Der er tale om en brand i en fabriksbygning på Kastrupvej, og det har sendt røg ind over Langkastrup.
Fredag blev 13 adresser i Langkastrup evakueret for natten. Men omkring klokken 19 lørdag aften skriver Østjyllands Politi på Twitter, at de evakuerede beboere kan vende hjem.
Lørdag morgen opfordrede Østjyllands Politi til, at man gik ind, lukkede døre og vinduer samt slukkede ventilationsanlæg, hvis man følte sig generet af røg og lugt.
Men nu er branden altså slukket.
- Alle veje omkring er nu farbare og røggenerne er ophørte. Vi er pt. i gang med oprydning på stedet. Vi takker for beboernes tålmodighed i og omkring området, skriver Beredskab & Sikkerhed på Twitter.
Beredskab & Sikkerhed er et fælleskommunalt beredskab, der er ejet af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie