15-årig forsvundet dreng ved Tårs fundet død

Ifølge politiet tyder intet på, at der er sket en forbrydelse med 15-årig dreng, der er fundet død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordjyllands Politi udsendte fredag en efterlysning af en 15-årig dreng, som ikke var set siden torsdag eftermiddag.

Fredag eftermiddag oplyser politiet, at drengen er fundet død.

- Den 15-årige dreng, vi tidligere efterlyste, er desværre fundet død. Intet tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, skriver politiet på X.

Drengens pårørende er underrettet.

Politiet takker for alle henvendelser i sagen.

/ritzau/