Drengen blev fremstillet in absentia - altså uden selv at være til stede.
- Da han blev anholdt onsdag eftermiddag havde han indtaget for mange smertestillende piller, så han var ikke i stand til at møde op i grundlovsforhøret. Derfor regner vi med at fremstille ham igen fredag, siger vicepolitiinspektør Claus Danø.
Han understreger, at drengen ikke havde indtaget pillerne i selvmordshensigt.
Voldtægten, som drengen er sigtet for, fandt sted torsdag i sidste uge.
Da blev en 18-årig kvinde overfaldet om eftermiddagen i en skov ved den lille by Boeslum nær Ebeltoft.
Kvinden var på vej hjem fra en indkøbstur, da hun blev overfaldet. Selv om voldtægten foregik ved højlys dag, var der umiddelbart ingen vidner til forbrydelsen.
Politiet ønsker torsdag ikke at oplyse yderligere om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned