18-årig er fængslet for knivoverfald

Det endte med et dybt knivstik i maven, da to unge mænd tidligt søndag morgen kom op at skændes på åben gade i Haslev.

- Til alt held ramte kniven dog ingen vitale organer, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den alvorligt tilskadekomne er 22 år, mens den mand, som politiet har anholdt i sagen, er 18 år.

I et grundlovsforhør søndag eftermiddag blev den 18-årige varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser politiet.

Han er sigtet for vold af særlig farlig karakter.

/ritzau/

En 22-årig mand blev søndag stukket dybt i maven under et skænderi, men er uden for livsfare.

Offentliggjort Sidst opdateret