18-årig mister livet efter ulykke i U-sving
En 18-årig mand fra Herningområdet døde søndag eftermiddag af sine kvæstelser efter en trafikulykke lørdag ved Spjald mellem Herning og Ringkøbing.
Det oplyser vagtchef Ole Vangshøj, Midt- og Vestjyllands Politi, til tv2.dk.
Den unge bilist kom lørdag eftermiddag ved 16-tiden kørende ind imod Spjald, da han tilsyneladende besluttede at vende om.
Ud for Bregningsgårdsvej foretog han en U-vending, men blev påkørt af en anden bilist, der var på vej i samme retning.
Den svingende bil blev ramt i førersiden, hvilket sandsynligvis var årsagen til de alvorlige skader, som han fik.
Den 18-årige blev indlagt på Aarhus Kommunehospital, hvor han døde søndag ved 13-tiden.
Den anden bil, der var involveret i ulykken, blev ført af en 29-årig mand, der også er fra Herningområdet. Han kom ikke noget til ved ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned