19-årig mand dræbt i soloulykke på Bornholm
Ung mand er omkommet i trafikulykke på Bornholm. Bil ramte vejtræ på strækning mellem Nylars og Aakirkeby.
En 19-årig mandlig bilist er omkommet i en soloulykke sent søndag aften på Bornholm.
Det oplyser Henrik Schwarz, vagthavende ved Bornholms Politi.
Ulykken fandt sted på Hovedgårdsvejen mellem Nylars og Aakirkeby. Politiet blev alarmeret klokken 23.17.
- Bilisten er på vej i sydgående retning, da han påkører et vejtræ. Der bliver ydet livreddende assistance af en læge og ambulancefolk på stedet, men klokken 00.25 bliver bilisten erklæret død på Bornholms Hospital som følge af sine kvæstelser, oplyser vagthavende.
Den 19-årige mand kommer fra Bornholm.
En bilinspektør skal mandag undersøge ulykkesstedet og køretøjet, der er totalskadet.
Den dræbtes pårørende er underrettet, oplyser Henrik Schwarz.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned