20-årig anholdt for røveri og særlig farlig voldtægt
Retten i Aarhus afholder torsdag grundlovsforhør i en sag om en kvinde, der ifølge politiet blev røvet og voldtaget i Viby J 28. januar. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Politi har anholdt 20-årig for røveri og voldtægt. Tre andre er allerede varetægtsfængslet, oplyser politiet.
En 20-årig mand sigtes for at have udsat en kvinde for en særlig farlig voldtægt i januar.
Det oplyser Østjyllands Politi på X torsdag.
Politiet oplyser, at manden sigtes for røveri, voldtægt samt andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Det skal være begået den 28. januar mod en nu 33-årig kvinde på en adresse i Viby J.
Manden blev anholdt onsdag aften i Københavns Lufthavn, da han kom hjem fra en udlandsrejse.
Torsdag eftermiddag blev han varetægtsfængslet i en uge efter at være blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at anholdelsen er sket i en sag, hvor der tre andre på henholdsvis 17, 18 og 19 år allerede er varetægtsfængslet.
Sagen handler om voldtægt og røveri af en dengang 32-årig prostitueret, som arbejdede på adressen i Viby J. Det har Østjyllands Politi beskrevet i tidligere døgnrapporter.
Her fremgik det, at kvinden blev truet med kniv og tvunget til at udlevere kontanter. Desuden blev hun tvunget til samleje og andre seksuelle ydelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie