En 20-årig mand blev søndag varetægtsfængslet og skal indlægges på en psykiatrisk afdeling, fordi han lørdag stak sin far med en kniv. Efterfølgende skar han sig selv i halsen med kniven.
Det var en diskussion mellem far og søn i deres hjem i Taastrup, der udviklede sig til en blodig affære.
Den 20-årige søn og hans 45-årige far kom ved 17-tiden på kant med hinanden. I begyndelsen mundhuggedes de, men uenighederne udviklede sig, da sønnen hentede en køkkenkniv, som han jog i farens bryst.
Herefter valgte sønnen ifølge politiet at skære sig selv i halsen med kniven.
Såvel far som søn slap dog med overfladiske skrammer.
Sønnen beskrives som "psykisk uligevægtig". Han er sigtet for grov vold og blev søndag varetægtsfængslet indtil den 22. december.
Det skal ske i såkaldt surrogat, så han bliver indlagt til behandling på en psykiatrisk afdeling, oplyser vagtchef Kim Svenningsen, Københavns Vestegns Politi.
Det er endnu uvist, hvad der var årsagen til skænderiet mellem de to mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned