En 20-årig mand fra Midtjylland blev søndag aften dræbt, da han mistede kontrollen over sin motorcykel på Hurupvej ved Bælum syd for Aalborg. En mand i begyndelsen af 30'erne, som var passager på motorcyklen, er indlagt på Traumecenter på Aalborg Sygehus, hvor lægerne kæmper for hans liv.
Vagtchef hos Nordjyllands Politi Åge Pedersen er ikke i tvivl om, at motorcyklen kørte meget stærk, da ulykken skete.
- Der er et bremsespor på 200 meter. Motorcyklen er kastet mindst fem meter op i luften, efter den ramte en skrænt. Der er brækket grene i et træ i den højde, så der er ingen tvivl om, at de har kørt meget stærkt, siger Åge Pedersen.
Ingen var vidne til ulykken, og det var en forbipasserende, der opdagede den dræbte og den hårdt kvæstede passager.
Den dræbte er endnu ikke endeligt identificeret, og politiet kender ikke de nøjagtige data på den kvæstede passager.
- Vi ved blot, at lægerne kæmper for hans liv, siger Åge Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie