23-årig skræmmer tre overfaldsmænd væk med knytnæveslag
Overfaldet skulle være sket klokken 00.30 lørdag nat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tre mænd skulle lørdag nat have overfaldet en 23-årig mand og bedt om hans pung og mobil.
En 23-årig mand fra Nordjylland fik slået sig ud af et voldeligt røveriforsøg i Aalborg lørdag nat.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.
- Tre mænd antastede den forurettede med slag i ansigtet og ville have hans telefon og pung. Han slog tilbage og ramte den ene flere gange i ansigtet, så de løb væk, siger Jesper Sørensen.
Overfaldet skal være sket omkring klokken 00.30 på Strandvejen under Limfjordsbroen.
Efter at overfaldsmændene stak af, tog den 23-årige kontakt til en patruljevogn på Jomfru Ane Gade klokken 01.15.
Den 23-årige har beskrevet de tre mænd som 20-25-årige og med arabisk udseende.
To af personerne skulle være mellem 180-185 centimeter høje, mens den sidste beskrives som værende være knap to meter høj.
De bar mørkt tøj og sorte hættetrøjer og talte et ikke-dansk sprog.
Den ene skal derudover have friske skader i ansigtet som følge af den 23-åriges slag.
Politiet beder personer, der har set eller hørt noget i tidsrummet, om at ringe til politiet med oplysninger.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie