247 fartbøder - 46 klip og tre til køreprøve
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Færdselspolitiet har udelt stribevis af bøder, klip og betingede frakendelser på lokale veje i weekenden.
I små syv timer søndag fra først på eftermiddagen til midt på aftenen kontrollerede Sydsjælland og Lolland-Falsters færdselspoliti farten på Sydmotorvejen ved Eskilstrup. Ud af godt 2500 trafikanter kørte 182 stærkere end de tilladte 90 kilometer i timen på strækningen.
Foruden de mange bøder, kørte tre så stærkt, at de skal op til en ny teori- og køreprøve for at få lov at beholde kørekortet. Den højst målte hastighed søndag på Sydmotorvejen var 182 kilometer i timen.
Ved en fartkontrol søndag eftermiddag og først på aftenen på Gaabensevej uden for Nykøbing registrerede den automatisk fartkontrol 16 trafikanter ud af 2020, som kørte for stærkt. 102 kilometer i timen blev den trafikant målt til, som kørte hurtigst. Højst tilladte hastighed på strækningen er 80 kilometer i timen.
Lørdag mellem klokken 14.30 og 19.30 blev farten mål på Rødbyvej ved Søllested. Her kørte 21 ud af 250 trafikanter hurtigere end de tilladte 80 kilometer i timen. Et klip i kørekortet fik den bilist, som kørte 116 kilometer i timen. Fem andre fik også et klip for at have for tung fod på speederen.
Det blev til syv klip i lige så mange kørekort, da der lørdag fra først på eftermiddagen til midt på aftenen var fartkontrol på Nykøbingvej ved Horbelev. Foruden klip fik 22 trafikanter en bøde for at køre stærkere end de tilladte 60 kilometer i timen på strækningen. Højst målte hastighed på Nykøbingvej lørdag var 90 kilometer i timen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned