26-årig er fængslet for bedrageri med MobilePay
En 26-årig mand er blevet sigtet for at oprette flere end 10 ulovlige MobilePay-konti, der blev brugt til betalinger, oplyser Østjyllands Politi. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jørgensen Jakob
/ritzau/Jørgensen Jakob
En østjysk mand er mistænkt for at have lavet falske MobilePay-konti, som han har betalt med i forretninger.
En 26-årig mand fra Østjylland mistænkes for at have oprettet flere ulovlige konti på MobilePay, som han har brugt til at betale med i forskellige forretninger.
I alt har manden foretaget 170 betalinger eller forsøg på betalinger, oplyser Allan B. Nielsen, der er leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Østjyllands Politi.
Manden har oprettet flere end 10 ulovlige MobilePay-konti.
Allan B. Nielsen ønsker ikke at oplyse, hvordan præcis det er lykkedes manden at skaffe sig oplysninger til at oprette de mange konti.
Der er heller ikke oplysninger om, hvor stort et beløb brugen af de ulovlige konti har påført de involverede banker i tab.
Sigtelsen mod den 26-årige lyder på databedrageri. Hans brug af de ulovlige MobilePay-konti skal ifølge anklagemyndigheden have stået på fra 20. februar til 14. marts i år.
Desuden er han sigtet for i 25 tilfælde at have solgt MacBook-computere, der ikke fandtes.
Han tog imod betaling for computerne og menes at have skaffet sig et samlet beløb på godt 100.000 kroner på denne måde fra november sidste år og indtil februar i år.
Bedragerierne skulle ifølge anklagemyndigheden dække over et stort spilforbrug og tilhørende gæld.
Manden, der er uden fast bopæl, er kendt for tidligere at have begået samme type af kriminalitet, oplyser politiet.
Anklagemyndigheden har i et grundlovsforhør torsdag i Retten i Aarhus krævet den 26-årige varetægtsfængslet. En dommer valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger, oplyser politiet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie