26-årig mand anholdt for at true taxachauffør med kniv
Politiet måtte rykke ud til Hillerød, hvor en taxachauffør i stedet for at få betaling blev truet med en kniv. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 26-årig mand er blevet anholdt og sigtet, efter at han ifølge politiet truede en taxachauffør med en kniv.
En 26-årig mand er natten til søndag blevet anholdt og sigtet for trusler, efter at han ifølge politiet truede en taxachauffør med en kniv i Hillerød.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum.
Det var formentlig ikke lige den aften, som en taxachauffør havde i tankerne, da han natten til søndag kørte en kvinde til en adresse i Hillerød.
Da han ankom til adressen for at sætte kvinden af, kom hendes kæreste nemlig ud til bilen og truede chaufføren med en kniv. Budskabet var klart: Kør din vej.
Christian Illum oplyser, at anmeldelsen kom lidt efter klokken 03.00.
Ingen kom til skade under hændelsen, men manden blev taget med på stationen, hvor han er blevet sigtet for trusler. Mandens kæreste, taxaens passager, er ikke sigtet i sagen.
Politiet er nu ved at vurdere, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør. Man har ret til at blive stillet for en dommer inden for 24 timer.
I et grundlovsforhør kan dommeren vælge at løslade eller varetægtsfængsle i op til fire uger ad gangen. Dommeren kan også vælge at opretholde anholdelsen i op til tre døgn, mens politiet får mere tid til at efterforske.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned