26-årig mand tilstår røveri mod Bladkiosken
En 26-årig mand har tilstået røveriet mod Bladkiosken. Foto: Mette Løf
Mette Løf
Den 26-årige mand, der fredag blev anholdt i Retten i Nykøbing, har tilstået, at det var ham, der begik røveri mod Bladkiosken i slutningen af oktober.
Den 29. oktober kom en maskeret røver ind i Bladkiosken i Nykøbing.
Her truede han en ekspedient med en kniv, inden han, med lommen fuld af penge, stak af på et elløbehjul.
Det står nu klart, at det var en 26-årig mand fra Nykøbing, der gjorde sig selv til røver den onsdag i oktober.
Det fortæller politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo von Würden.
- Han har indrømmet det hele, fortæller politikommissæren.
Selvom den 26-årige nu er sigtet for røveri og har erkendt det, er han alligevel blevet løsladt af politiet.
- Det er fordi, der nu ikke længere er noget efterforskningsmæssigt. Han kan ikke påvirke efterforskningen, siger han og uddyber, hvorfor han bliver løsladt, selvom han har truet med en kniv:
- Det er lidt snørklet, men det øjeblik han erkender forholdet og ikke har lavet noget strafbart tidligere - så er det svært at fængsle ham, siger Bo von Würden.
Anholdt i retten
Fredag blev en 24-årig mand ellers fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, hvor han var sigtet for røveriet.
Den 24-åriges forklaring sørgede dog for, at han selv blev løsladt, mens den 26-årige, som opholdt sig i retten, blev anholdt.
Fordi grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, kan Bo von Würden ikke fortælle, hvad den 24-årige forklarede i retten.
Dog fortalte politikommissæren, at de to mænd har en relation til hinanden.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst