26-årig ramt af skud nær politistation i Roskilde
Skud kom fra forbipasserende bil. Politiet har gode spor at gå efter, fordi mange vidner så skyderiet.
Midt- og Vestsjællands Politi. leder natten til fredag efter gerningsmændene bag et skyderi nær politistationen i Roskilde. Her blev en mand ramt af flere skud.
Anmeldelsen af skyderiet på Ringstedgade i Roskilde kom kort efter klokken 20.
- Det er en 26-årig mand fra Hvalsø, der er ramt af skud fra en forbipasserende bil, sagde kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen tidligere torsdag aften.
Offeret for skyderiet blev bragt til sygehuset, hvor han bliver natten over, men han er ikke i livsfare.
Den 26-årige kom gående på fortovet, da han blev ramt af skud. Ifølge vagtchef Michael Vindslev var der adskillige vidner til skyderiet.
- Vi har en god fornemmelse af, at vi nok skal få løbet gerningsmændene op. Der var omkring 10-15 vidner til skyderiet, så vi har fået nogle gode beskrivelser af bilen, siger han.
Politiet ønsker ikke at fortælle, om de kender til et eventuelt motiv bag skyderiet - eller om den 26-årige er kendt for tidligere forhold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned