27-årig fløjet til Rigshospitalet efter knivstik i Holbæk
En mand er fredag blevet stukket to gange med en kniv i Holbæk. Han er uden for livsfare, oplyser politiet.
En 27-årig mand er fredag aften blevet stukket to gange i brystregionen i forbindelse med et slagsmål i Holbæk.
Manden er fløjet til Rigshospitalet, men er uden for livsfare.
Det oplyser Lasse Jensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi har haft et knivstikkeri ved Engvang i Holbæk. Klokken 19.28 fik vi en anmeldelse om, at flere mennesker skulle være oppe at slås.
- På stedet træffer vi en, der er stukket to gange i brystregionen, siger han.
Han oplyser, at politi er på gerningsstedet, hvor man forsøger at klarlægge, hvem der har været involveret, og hvad motivet har været.
Episoden har umiddelbart ingen relation til et knivstik i Holbæk torsdag, oplyser vagtchefen.
Omkring klokken et natten til lørdag fortæller vagtchef Boje Rasmussen, at der er en person anholdt i sagen. Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke oplyse yderligere.
De pårørende til den tilskadekomne mand er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned