Politiets målrettede trafikkontroller i forbindelse med årets julefrokoster afslørede 280 bilister, der var spirituspåvirkede og 20, der var påvirket af narko eller medicin.
Det fremgår af den opgørelse, som politiet netop har offentliggjort.
I alt 33.383 køretøjer blev stoppet i forbindelse med kontrollen, der løb fra den 24. november til 22. december.
På den lille måned afslørede politiet 2540 overtrædelser af færdselsloven. Mere end en fjerdel - 568 - kørte uden sikkerhedssele.
72 kørte bil, selvom de var frakendt kørekortet og 154 havde aldrig taget et kørekort.
Ved de målrettede julespirituskontroller i 2010 blev i alt 174 sigtet for spirituskørsel og 11 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.
Oplægget til trafik-kontrollerne er, at indsatsen mod spirituskørsel får høj prioritet med særlig fokus på kontroller på de store julefrokostdage i ugerne op til jul.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned