30-årig stukket ned med kniv

En 45-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg, efter at han sent mandag aften stak en 30-årig mand med en mindre kniv i Grønbjerg syd for Holstebro.

- Knivstikkeriet skete foran den 45-åriges bopæl, og han har erkendt, at han stak den anden med en kniv, siger vagtchefen og Midt- og Vestjyllands Politi.

Offeret ringede selv 112 og udpegede den nu anholdte som gerningsmanden. Den 30-årige er bragt til sygehuset i Herning, men er uden for livsfare. Han har dog muligvis fået punkteret en lunge.

Politiet kendte natten til tirsdag ikke motivet til knivstikkeriet, men ifølge vagtchefen bunder det muligvis i tidligere uoverensstemmelser.

/ritzau/

En 30-årig mand er blevet stukket ned med kniv i Grønbjerg syd for Holstebro. En 45-årig mand er anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret