Men da manden søndag var i grundlovsforhør ved Retten i Odense, fandt en dommer politiets beviser mod ham så stærke, at han varetægtsfængslede ham i fire uger.
- Han nægter at kende til forholdet. Han siger, at han lå og sov hjemme hos sig selv på det tidspunkt, siger vagtchef Bjarne Puggaard, Fyns Politi.
- Da han blev foreholdt nogle blodige effekter, som vi har fundet i hans lejlighed, havde han imidlertid svært ved at forklare, hvor de kom fra.
Politiet har ifølge vagtchefen fundet blodige handsker og en hammer i lejligheden.
Den 32-årige mand sigtes for at ville dræbe en 10 år yngre mand i Bredstedgade i Odense tidligt lørdag morgen.
Den 22-årige blev opsøgt i sin stuelejlighed. Da han forsøgte at flygte ud over altanen, fulgte overfaldsmanden efter ham ud på gaden og fortsatte volden.
Den standsede først, da et vidne truede med at ringe til politiet.
De to mænd er tidligere arbejdskolleger. Politiet har ikke et motiv til volden.
Den 22-årige blev slået otte gange i hovedet og er indlagt på Odense Universitetshospital med flere kraniebrud og blødninger i hjernen. Hans tilstand svinger mellem stabil og kritisk, oplyser Bjarne Puggaard.
Det lykkedes efterforskerne at afhøre den 22-årige, før han blev lagt i kunstigt koma af lægerne.
Det førte tilsyneladende til, at politiet lørdag middag kunne anholde den 32-årige mand i hans hjem i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned