33-årig fra Lolland dømt: Groft hjemmerøveri mod fodboldekspert
En 33-årig mand fra Dannemare blev dømt 1 år og 2 måneders fængsel, efter han begik et hjemmerøveri mod spileksperten, Benjamin Leander. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann
En mand fra Dannemare blev fredag idømt en ubetinget fængselsstraf for et hjemmerøveri mod den tidligere fodbolddommer og betting-ekspert Benjamin Leander.
LOLLAND: Fredag dømte Retten i Lyngby en 33-årig mand fra Dannemare på Lolland et år og to måneders ubetinget fængsel.
Han blev dømt for et voldsomt hjemmerøveri mod den tidligere fodbolddommer og bettingekspert for SpilXperten Benjamin Leander.
Og Benjamin Leander var på ingen måde tilfreds med dommen.
- Den udmærkede anklager havde krævet fire til fire og et halvt års fængsel, men endnu engang viser Danmark sig som landet, hvor det er synd for dem, der dummer sig, mens ofrene må se at komme i sommerhumør. Det er en fucking joke, men nu er det endelig slut, og med det ønskes alle en god sommer, skrev han på twitter.
2 mænd i joggingsæt
Udenfor Benjamin Leanders dør stod der tilbage i februar to mænd i sort joggingtøj. De skubbede Benjamin Lenander omkuld og afkrævede ham et større pengebeløb, som de mente, at han skyldte dem.
Selv efter, de gentagne gange havde truet den tidligere fodbolddommer og skubbet ham omkuld, lykkedes det dem ikke at komme afsted med kontanter. Til gengæld stjal de en BMC-racercykel til en værdi af omkring 40.000 kroner.
Det skriver bt.dk, som har fået indsigt i anklageskriftet mod den 33-årige fra Dannemare.
Efter hjemmerøveriet var Benjamin Leander selv sagt dybt påvirket af den ubehagelige oplevelse.
-For en halv time siden blev jeg overfaldet og røvet i mit eget hjem, mens min søn, min kæreste og min bonusdatter overværede det hele. Jeg er okay efter omstændighederne, men tager lige en timeout i alle henseender de næste par dage, skrev Benjamin Leander på twitter kort efter overfaldet.
Den 33-årige mand fra Dannemare accepterede dommen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned