33-årig sigtet i Rødbyhavn: Totenschlæger fundet i bilen

Foto: Kim Matthai Leland

Udlændingekontrollen standsede mandag en udenlandsk bil, hvor en våbenovertrædelse blev afsløret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag klokken 17.35 blev en udenlandsk bil standset ved indrejsekontrollen af politiets udlændingekontrolafdeling.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Bag rattet sad en 33-årig udenlandsk mand, hvis køretøj blev undersøgt af Toldstyrelsen.

Under kontrollen fandt en medarbejder en totenschlæger i bilen.

Den 33-årige blev straks sigtet for overtrædelse af våbenloven og fik en bøde på 3.000 kroner for forseelsen.