34-årig sigtet for at lyse betjente i øjnene med laserpen
Når det går ud over politibetjente, takseres det som vold mod tjenestemand i funktion, siger vagtchef.
En 34-årig mand er blevet sigtet for vold mod tjenestemænd, efter at han natten til lørdag rettede en laserpen direkte mod to politibetjente og lyste dem i øjnene. Det oplyser TV2 Østjylland.
Episoden skete kort før klokken 01 på Lille Torv i Aarhus, mens betjentene sad i en patruljevogn.
- Det er altså ret alvorligt at lyse andre i øjnene med en laserpen. Det er vold. Og når det går ud over politibetjente, bliver det takseret som vold mod tjenestemænd i funktion, siger vagtchef Martin G. Christensen, Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Ifølge TV2 ramte lysstrålen begge betjente i øjnene flere gange, og de måtte senere på natten til undersøgelse på skadestuen. Der er ikke oplysninger om, at deres øjne har taget skade.
- Det er ikke ufarligt at lyse folk i øjnene, så det skal man lade være med, siger vagtchefen.
Øjenlæger har advaret om, at den kraftige lysstråle kan give varige øjenskader, og det kan være farligt for sikkerheden at rette en lysstråle mod en pilot eller en bilist.
Den 34-årige blev anholdt og sigtet straks efter episoden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned