37-årig fængslet for hash-buffet på Christiania
En 37-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i 20 dage for at være i besiddelse af mere end 30 kilo hash i flere varianter.
Helt præcist er manden sigtet for at være i besiddelse af 15 kilo hash, 15,6 kilo skunk, 1,6 kilo pot, 4371 joints, 224 gram hashmix, 9 gram hasholie, 105 hashkager og 90 gram Ice THC, såkaldt superhash.
De mange forskellige stoffer blev fundet onsdag på Christiania af Københavns Politis såkaldte Task Force Pusherstreet.
På vej ud fra fristaden blev politiet mødt med sten- og flaskekast, men det blev hurtigt stoppet, da ordensmagten satte yderligere betjente ind i aktionen.
- Det er tydeligt, at det kun er sælgerne, deres vagter og såkaldte "venner", der optræder voldeligt, når politiet opererer i og omkring Pusherstreet, udtalte politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.
- Vi oplever ingen problemer med de almindelige beboere på Christiania.
I forbindelse med aktionen anholdt politiet fem personer. Det er dog kun den 37-årige, der er krævet fængslet af politiet.
Ved aktionen beslaglagde politiet desuden 8000 kroner, en kniv og en totenschlæger.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie