39-årig delte sine overgreb på femårig på nettet
Retten i Sønderborg har idømt en 39-årig mand to et halvt års fængsel for at have forgrebet sig på en pige, da hun var fem-seks år. Overgrebene delte han på det mørke net. (Arkivfoto) Foto: Domstolsstyrelsen/Free
Domstolsstyrelsen/Free
En mand, der forgreb sig på en lille pige, var i besiddelse af knap 15.000 fotos og videoklip med børneporno.
En 39-årig mand fra Haderslev er mandag ved Retten i Sønderborg blevet idømt to et halvt års fængsel for blandt andet at have forgrebet sig på en mindreårig pige og for besiddelse af store mængder børneporno.
Ud over fængselsstraffen fik den 39-årige forbud mod at have kontakt med børn og unge under 18 år i en periode på fem år.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev dømt for flere tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje med pigen sidste år, da hun var fem-seks år. Når man forgriber sig på børn under 12 år, er der ifølge straffeloven altid tale om voldtægt.
Ifølge det regionale medie JydskeVestkysten optog Carsten Hansen nogle af de seksuelle overgreb på pigen. Dem delte han på det mørke net, som man kan tilgå via den anonyme TOR-browser.
Optagelserne blev meldt til dansk politi, fordi der optrådte noget tekst på dansk i materialet. Efter en omfattende efterforskning lykkedes det politiet at finde frem til den misbrugte pige - og dermed Carsten Hansen, skriver JydskeVestkysten.
Da Carsten Hansen blev anholdt den 18. oktober sidste år, fandt politiet store mængder børneporno under en ransagning af hans hjem.
I alt beslaglagde betjentene 9700 børnepornografiske billeder og 4500 videosekvenser med børneporno - herunder også materiale med den misbrugte pige, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Carsten Hansen erkendte i retten besiddelse af børneporno, men nægtede sig skyldig i de andre forhold.
- Vi er tilfredse med, at retten har dømt den 39-årige i fuldt omfang, ligesom retten har vurderet, at han ikke skal have kontakt med børn og unge under 18 år i den femårige periode, udtaler anklagerfuldmægtig Jens Lang Rask fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie