44-årig mand omkommet i brand i Dronninglund
En mand har natten til fredag mistet livet under en brand i en villa i Dronninglund i Nordjylland. Det oplyser Nordjyllands Politi.
Det var naboer, som anmeldte branden, efter at de bemærkede flammer fra villaens tag.
- Klokken 04.19 får vi en anmeldelse om brand i en villa. Huset er overtændt, da brandvæsnet ankommer til stedet, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.
I forbindelse med slukningsarbejdet finder brandfolkene liget af en mand inde i huset. Han er efterfølgende blevet identificeret.
- Vi ved nu, at det er husets ejer, en 44-årig mand. Han er blevet genkendt af folk, som ved, hvem han er, fortæller Michael Elkjær.
Den 44-årige mand var alene i huset, da branden brød ud. Ifølge politiet bor der ikke andre i huset.
Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, og i løbet af fredagen skal der foretages brandtekniske undersøgelser på stedet.
- Derfor er brandstedet heller ikke blevet frigivet endnu, og der er fortsat spærret af, fortæller Michael Elkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned