45-årig mand mister livet i voldsom trafikulykke ved Stege
En 45-årig mand fra Præstø er død i en ulykke på en landevej ved Stege natten til lørdag. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand fra Præstø er død, efter han kort efter midnat påkørte et træ, og hans bil derefter brød i brand.
En 45-årig mand fra Præstø har mistet livet, efter at han natten til lørdag kørte ind i et træ på en landevej ved Stege.
Det fortæller Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi ved endnu ikke, hvordan det er sket, men han har ramt et træ i vejsiden med en sådan kraft, at bilen er gået i stykker og brudt i brand, oplyser vagtchefen.
Omkring klokken 00.30 fik politiet en anmeldelse om, at et brag, der lød som et kanonslag, kunne høres i området.
Kort tid efter kom der meldiger om brand i et buskads i nærheden. Da politiet nåede frem til stedet klokken 00.50, stod det dog langt værre til end først antaget.
- Ingen af anmelderne havde været tæt nok på ulykkesstedet til at kunne se, at det var en bil, der var brudt i brand, fortæller Lars Denholt.
- Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at der er noget helt galt. Men det tager os noget tid, før vi kan fastslå identiteten på den omkomne og dermed også underrette de pårørende.
Klokken 05.30 lørdag arbejder politiet fortsat på at fastlægge årsagen til ulykken.
- Vi har haft en bilinspektør på stedet i nat. Nu må vi se, hvad undersøgelserne viser, siger vagtchef Lars Denholt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned