48-årig dør i arbejdsulykke på genbrugsplads
En mand har tirsdag mistet livet i forbindelse med en arbejdsulykke, hvor en maskine blev betjent.
En 48-årig mand er tirsdag afgået ved døden i en arbejdsulykke på en genbrugsplads i nærheden af Lemvig.
Det oplyser Allan Riis, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Folkebladet Lemvig og TV Midtvest.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Manden blev fundet livløs i forbindelse med betjeningen af en af genbrugspladsens maskiner.
En læge, som blev tilkaldt, erklærede manden død.
Til Folkebladet Lemvig siger vagtchefen, at der er sket et forhold ved maskinen, som endnu ikke er klarlagt.
Da der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet undersøge sagen.
Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 13.17 tirsdag, skriver TV Midtvest.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned