50-årig mand med hardballpistol anholdt i Kolding
Mand, der truede en anden person med hardballpistol, er anholdt i Kolding af svært bevæbnede betjente.
En mand på omkring 50 år blev lørdag eftermiddag anholdt, efter at han var blevet set i Kolding med en pistollignende genstand.
Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.
- Der har været en kontrovers, hvor han er blevet set med noget, der ligner en pistol. Der er formentlig tale om en hardballpistol, siger vagtchefen.
Politiet tog ingen chancer og sendte betjente bevæbnet med maskingeværer ud for at opspore manden.
Manden blev anholdt omkring klokken 15.30 på sin bopæl i Kolding.
Det foregik ifølge vagtchefen uden dramatik.
Han skal nu afhøres og vil ifølge vagtchefen formentlig blive sigtet for trusler på livet.
Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvad kontroversen handler om.
Anmeldelsen kom kort før klokken 14.30 fra personer, der havde set optrinet.
Ingen er kommet noget til.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned