54-årig dømt - kørte i autoværnet med tårnhøj promille
Retten i Næstved har torsdag idømt en 54-årig mand seks måneders ubetinget fængsel og frakendt ham førerretten i fem år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Retten i Næstved har idømt en spiritusbilist et halvt års fængsel for at have kørt hensynsløst på motorvej.
En promille mellem 3,0 og 3,9 kan medføre tiltagende bedøvelse, bevidstløshed eller koma.
Det fremgår af sundhed.dk.
Alligevel målte en blodprøve en promille på 3,0, efter at en 54-årig mand 23. juli i år sad bag rattet på Vestmotorvejen ved Vemmelev. Her foretog han med høj hastighed ulovlige overhalinger tæt ind og ud mellem de øvrige trafikanter.
Kørslen endte med, at han selv forulykkede i autoværnet, hvorunder han også ramte en anden bil, der fik materielle skader.
Torsdag er manden i Retten i Næstved blevet dømt for særlig hensynsløs kørsel, hvor han forvoldte fare for de øvrige trafikanters liv eller førlighed. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Dommen lyder på seks måneders fængsel og en frakendelse af førerretten i fem år. Fængselsstraffen er ubetinget, så den skal afsones.
Efter manden var forulykket på motorvejen, skønnede politiet, at han var påvirket af spiritus. Det blev bekræftet af flere alkometertests, og en blodprøve viste efterfølgende en promille på 3,0.
Spiritusbilisten blev derfor stillet for en dommer, som valgte at varetægtsfængsle ham, og han har siddet fængslet siden.
Den 54-årige har ifølge politiet anket dommen, da han mener, at straffen er for hård.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned