63-årig død af kvæstelser efter familieskænderi på Als
En 63-årig mand pådrog sig livstruende kvæstelser under et slagsmål søndag. Mandens søn er anholdt i sagen.
En 63-årig mand er mandag død af sine kvæstelser efter et familieskænderi i Ketting på Als søndag aften. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mandens 34-årige søn er anholdt i sagen. Han var først sigtet for drabsforsøg på sin far, men efter offerets død er sønnen sigtet for drab.
Det forklarer sekretariatschef Lisa Dissing fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 34-årige mand bliver mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.
Politiet kan endnu ikke oplyse, om der blev brugt våben i forbindelse med slagsmålet. Det er også uvist, hvad der udløste den voldelige episode mellem de to familiemedlemmer.
Men efterforskningen er i fuld gang, understreger sekretariatschef Lisa Dissing.
- Vi arbejder på højtryk for at blive klar til grundlovsforhøret, siger hun.
Det 63-årige offer fik livstruende skader i hovedet i forbindelse med slagsmålet. På grund af de alvorlige kvæstelser blev han straks fløjet til Odense Universitetshospital, efter at politiet var ankommet til gerningsstedet på Als søndag aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned