68-årig fodgænger mister livet i trafikulykke i Thy
En kvindelig fodgænger mistede mandag aften livet i en trafikulykke i Bedsted. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En kvinde blev mandag dræbt, da hun blev ramt af en bil i Bedsted. Politiet efterlyser et vidne i sagen.
En trafikulykke i Thy har mandag eftermiddag kostet en 68-årig kvinde livet.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Åbrovej i Bedsted i Thy klokken 16.08.
- Hun går på vejen, da hun bliver ramt af en bil, men de nærmere omstændigheder kender jeg ikke, siger vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi sent mandag eftermiddag.
Efter ulykken blev kvinden erklæret død på stedet. Hendes pårørende er underrettet, fortæller vagtchefen.
Som altid ved alvorlige trafikulykker skal en bilinspektør undersøge de nærmere omstændigheder for at klarlægge, hvordan ulykken skete.
Mandag aften er Midt- og Vestjyllands Politi ude med en efterlysning af et vidne i forbindelse med ulykken.
Politiet efterlyser således "et vidne, der i bil passerede en hvid Mercedes på Åbrovej, netop som ulykken skete".
Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på 114.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned